Testobooster bruges ofte som samlebetegnelse for kosttilskud, der relateres til hormoner og energi. Indholdet varierer dog markant fra produkt til produkt, så det giver mening at læse kategorien som flere forskellige typer formuleringer. Her får du en metode til at læse ingredienslister, genkende typiske råvarer og vurdere udsagn ud fra tal, standardisering og regler for anprisninger i EU.
Betydningen af ordet testobooster
Mange produkter i kategorien bygger på planteekstrakter, nogle har mineraler og vitaminer, og enkelte indeholder aminosyrer. Derfor bliver navnet mindre vigtigt end deklarationen, især når to produkter ser ens ud i overskriften, men har forskellige doser og forskellige råvarer.
Ingredienslisten afgør sammenligningen
Første skridt er at se, om ingredienslisten er kort og tydelig, eller om den består af en lang række stoffer i små mængder. Derefter bliver portionsstørrelse afgørende, fordi den fortæller hvad producenten mener med en dagsdosis.
Ingredienser du ofte møder i testoboostere
Planteekstrakter fylder ofte mest i denne type produkter. Tongkat ali, ashwagandha, bukkehornskløver og tribulus er eksempler på råvarer, som ofte optræder i kategorien. Råvaren i sig selv siger dog ikke nok, fordi to produkter kan bruge samme plante men med helt forskellig udtræksmetode og dosis.
Tal på etiketten der er værd at finde først
Mængde pr portion er normalt den mest brugbare oplysning, fordi den kan sammenlignes direkte. Nogle produkter angiver også ekstraktforhold, for eksempel 10 til 1, men den oplysning bliver først rigtig hjælpsom, hvis der også findes en klar dosis i mg pr portion.
Standardisering kan være en konkret oplysning
Nogle ekstrakter angiver standardisering som en procentdel af en bestemt markør. Hvis den oplysning står på etiketten, kan den bruges som sammenligningspunkt mellem produkter med samme råvare. Mangler standardisering, bliver det endnu vigtigere at holde fokus på dosis pr portion og på om produktet beskriver hvad der faktisk er målt.
Mineraler og vitaminer
Zink, magnesium og vitamin D ses ofte i kategorien. Den del af ingredienslisten har en særlig egenskab, fordi EU har et system for godkendte ernærings og sundhedsanprisninger, og det system gør det muligt at tjekke hvilke udsagn der må bruges. EU registeret samler godkendte og afviste anprisninger og fungerer som reference.
Zink og testosteron i godkendt form
Der findes en godkendt sundhedsanprisning for zink om vedligeholdelse af normale testosteronniveauer i blodet, og den type udsagn knytter sig til reglerne under forordning 1924/2006.
Den praktiske pointe er enkel. Hvis en produkttekst nævner zink i relation til testosteron, bør formuleringen ligge tæt på det, der er godkendt i EU systemet, og mængden zink pr portion skal være tydelig.
Vitamin D og magnesium kræver samme kontrol
Også her findes der godkendte anprisninger, men de gælder ikke automatisk for alle formuleringer. Det sikreste er at læse hvad der står pr portion og derefter tjekke anprisningen i EU registeret, hvis teksten lægger op til en sundhedspåstand.
Udsagn der kan kontrolleres
Nogle formuleringer er nemme at holde op mod etiketten. De beskriver typisk indhold, mængde og brug. Den type tekst gør det lettere at sammenligne, fordi du kan se efter de samme oplysninger på tværs af produkter.
Formuleringer der peger på tal
Sætninger som indeholder X mg pr portion eller anbefalet daglig brug er Y kapsler kan tjekkes direkte. Det samme gælder beholderen indeholder 60 kapsler og portionen er 2 kapsler. Når teksten holder sig til den type oplysninger, bliver sammenligningen roligere, fordi du arbejder med data frem for forventninger.
Udsagn der kræver ekstra opmærksomhed
Andre formuleringer lægger mere op til et resultat end til et indhold. Her er det relevant at kende rammerne for anprisninger, fordi reglerne påvirker hvad der må siges i markedsføring af fødevarer, herunder kosttilskud.
EU regler sætter en ramme for sundhedsanprisninger
Forordning 1924/2006 regulerer ernærings og sundhedsanprisninger på fødevarer i EU.
Det betyder i praksis, at sundhedspåstande skal være godkendt og bruges under bestemte betingelser, og at brede påstande uden grundlag ikke hører hjemme i en seriøs produktbeskrivelse.
Dansk vejledning gør det tydeligt hvad der gælder
Fødevarestyrelsen beskriver, at markedsføring af kosttilskud skal følge både generelle regler for fødevarer og de mere specifikke regler for kosttilskud.
Derfor bliver det klogt at lægge mest vægt på det, der kan kontrolleres, især dosis og deklaration.
Dagsdosis før du kigger på prisen
To produkter kan have samme antal kapsler i beholderen og stadig række i forskellig tid. Dagsdosis fortæller både hvor længe beholderen rækker og hvor stor mængde du reelt får, hvis du følger anbefalingen.
En enkel udregning
120 kapsler delt med 2 kapsler pr dag svarer til 60 dage. 120 kapsler delt med 4 kapsler pr dag svarer til 30 dage. Når du kan regne varigheden ud, bliver det også lettere at forstå pris pr dag, uden at du behøver at gætte på værdien ud fra navnet.
Blandinger hvor mængder er uklare
Nogle produkter bruger en samlet blanding, hvor flere ingredienser står under én samlet mængde. Så bliver det sværere at vide hvor meget der er af den ingrediens, som produktet fremhæver mest.
Tegn på at du bør læse ekstra nøje
Mangler der mængde pr ingrediens, kan du stadig vurdere produktet ud fra dagsdosis og varighed, men det bliver vanskeligere at sammenligne to produkter på samme råvare. I det tilfælde kan en mere enkel ingrediensliste med tydelige mængder være lettere at arbejde med.
Standardisering og råvare del
Standardisering er ofte angivet som en procentdel, men betydningen afhænger af hvad der standardiseres til. En procentdel er derfor først nyttig, når det også er tydeligt hvilken markør der menes, og hvor stor dosis pr portion er.
Procent uden dosis siger for lidt
Hvis der står standardiseret til X procent, men dosis pr portion er uklar, bliver oplysningen svær at bruge. Hvis dosis pr portion står tydeligt, kan standardisering være et ekstra sammenligningspunkt, især når du ser på produkter med samme råvare.
Tjek anprisninger i EU registeret
EU registeret er et sted, hvor du kan se hvilke anprisninger der er godkendt og hvilke der er afvist.
Hvis en tekst lægger op til en sundhedspåstand, kan registeret bruges som faktatjek på formuleringen og på om den type udsagn overhovedet er tilladt.
Knyt tjekket til ingredienslisten
Start med at finde den ingrediens teksten bygger mest på, for eksempel zink eller vitamin D. Derefter kan du tjekke om der findes en godkendt anprisning, og om produktets mængde pr portion er tydeligt angivet, så teksten kan hænge sammen med deklarationen.
Batchnummer som praktisk reference
Batchnummer står ofte på bunden eller tæt ved bedst før datoen. Batchnummeret knytter produktet til en bestemt produktion, og det gør det lettere at stille et præcist spørgsmål, hvis du senere vil spørge ind til dokumentation eller kvalitet.
En rolig vane der kan spare tid
Et foto af etiketten, hvor batchnummer og deklaration kan ses, er ofte nok. Så kan du altid se præcis hvilken variant og hvilken størrelse du har købt, også hvis du bestiller igen senere.